Bookgolf Logo
hvad er pay & play

Hvad er pay & play

28/03/2024

Hvad er pay & play golf?


Pay & play er som navnet måske antyder et koncept, hvor du lynhurtigt kan komme ud og spille golf. Du tager ud på en af de mange baner i landet, betaler og så er du ellers i gang. Det kræver altså ingen erfaring eller andre særlige forudsætninger for at kunne spille pay & play golf. Du behøver heller ikke have dit udstyr. Det kan du nemlig sagtens leje i stort set alle klubber. Læs mere under den enkelte klub her på siden. 

 

Hvor mange kan spille pay & play golf ad gangen? 

Når man spiller pay & play golf er der et max på 4 personer, der kan spille samme hul. Det er for at sikre et nogenlunde flow på banen og at ventetiden ikke bliver alt for lang. Det betyder dog ikke, at man ikke kan være større grupper der tager ud og spiller sammen. Så vil man typisk bare bestille starttider lige i rap af hinanden, dele sig op i hold og eventuelt køre nogle interne konkurrencer. Golf har en masse sjove spil-formater, som der kan gøres brug af. 
 

Hvad koster det at spille pay & play golf? 

Der er ikke nogen fast pris på hvad det koster at spille pay & play golf. Der er stor forskel på banerne, hvor nogle baner tilbyder 9 huller med både par 3, 4 og 5 huller, er andre baner mindre og har eksempelvis 6 huller, hvor de alle sammen er par 3 huller. Prisspændet ligger lige nu mellem 75-275 kroner pr. person for at komme ud og spille. Du kan se prisen på den enkelte bane, når du scroller ned gennem forsiden. 
 

FAQ om pay & play golf:
 

Hvem kan spille pay & play? - Det kan alle. Du behøver ikke medlemskab eller eget udstyr. 

Hvor kan man spille henne? - Der er flere end 100 steder i hele landet. Se vores oversigtskort på forsiden 

Hvilken bane spiller man på? - Typisk har klubben 2 forskellige baner. Én for medlemmer og én for pay & play gæster, som er lavet så alle kan spille med. Uanset niveau. 

Hvad skal jeg have med/på? - Du skal have tøj på, der passer til vejret og årstiden. Der er ikke noget krav om særlige sko eller lignende. Derudover er det godt at tage noget tøj på, som du kan bevæge dig i. Yderligere er det en god ide at huske en flaske vand og eventuelt noget du kan spise undervejs. 

Hvor skal jeg gå hen, når jeg ankommer i klubben? - Typisk vil der være et klubhus i den klub hvor du skal spille. Det vil være et fint sted at gå hen, da det ofte vil være her du eventuelt skal betale, hvis du ikke allerede har gjort det online. Når du booker en tid, vil du også modtage en bekræftigelsesmail, hvor der også vil stå en masse relevant information. 


Pay & Play kort